Diverse
Eksperimentarium
Vi har en time om ugen hvor vi skal lave store og små projekter. Jeg er ved at indsamle en mase 1,5 liters sodavandsflasker, som vi skal se om de kan flyde, flyve eller køre.
Det bliver en blanding ”Mythbusters” og ”storenørd”
Eksperimentarium er 1 time om ugen.
Faget vælges for et halvt år af gangen.
Fysisk træning
Formålet med faget er at forbedre elevernes kondition og muskeludholdenhed gennem særlige træningsforløb, og vi arbejder hen i mod at eleverne skal deltage i en forkortet ”Ironmann”.
Der arbejdes med hoveddisciplinerne løb, cykling og svømning på forskellige måder, og vi vil også arbejde med nogle grundting i forhold til at tilrettelægge en god træning og opbygge nogle gode træningsvaner.
Træningsprogrammerne tilrettelægges ud fra den enkelte elevs forudsætninger, så det afgørende er ikke hvordan din form er inden vi starter, men derimod at du har godt humør og er motiveret for faget.
Eleverne vil i løbet af valgperioden også blive ansvarlige for planlægning, gennemførelse og evaluering af forskellige aktiviteter og øvelser.
Fysisk træning er 2 timer om ugen.
Faget vælges for et halvt år af gangen.
Tøse fnidder
Vi vil arbejde med mange forskellige ting som massageteknikker, ansigtsmasker, træningsprogrammer til at få strammere lår og maver, takt og tone, sund kostosv.
Kroppen og sundhed fylder meget i vores hverdag, og i dette valgfag får du et miks af både sundhed, træning og hygge.
Tøse fnidder er 1 time om ugen.
Faget vælges for et halvt år af gangen.
Jagtkursus (helårsfag)
Formålet med undervisningen er først og fremmest at gennemgå det stof, der kræves for at bestå den tvungne jagtprøve og dermed erhverve jagttegn. Desuden sigter undervisningen mod, at kommende jægere tilegner sig viden om emner, der ikke direkte er indeholdt i prøven, men som kan være eleverne til glæde som individer i en verden, hvor den vilde natur til stadighed må vige for den samfundsmæssige udvikling.
Undervisningen omfatter emner som:
- Lov om jagt og vildtforvaltning.
- Våbenloven og -kendskab.
- Vildtkendskab.
- Vildtbiologi
- Sikkerhed under jagt.
- Jagt-etiske principper.
- Praktisk færdighed i håndtering og skydning med haglgevær.
Faget er et helårsfag der har 2 timer om ugen og sluttes af med jagtprøven. I skal regne med at bruge tid ud over den normale undervisning – f. eks i en weekend.
Egenbetaling: afgift på jagtprøven
Jagt er 2 timer om ugen
Psykologi
Har du et helt fast billede af dig selv og de mennesker du omgås?
Måske er det værd at ofre lidt tid og kræfter på at finde ud af mere om dig selv. Hvorfor er du, som du er og hvorfor tænker du, som du gør i forskellige situationer? Spiller fortiden en vigtig rolle i dit liv i dag?
Hvad kan et efterskoleophold betyde for dig og din fremtid?
Det er vigtigt, at du har mod til at være åben og modtagelig og er klar til at finde svar på nogle af de vigtige spørgsmål.
Undervisningen vil veksle mellem at søge hjælp hos de kloge, men også via forskellige tests og spil finde frem til egne konklusioner.
Psykologi er 1 time om ugen
Faget vælges for et halvt år af gangen



















